Link

Udviklingen inden for sikkerhedssko har været enorm

Nu er der snart ikke mange dage, til jeg går på efterløn og kan nyde mine ældre dage i ro og mag. Jeg husker dog tydeligt dengang, jeg startede som elev på en byggeplads for mange år siden. Det var dengang sikkerhedssko lige var kommet ud til de almene arbejdere, og dengang var de tunge som et ondt år. Sådan er det i hvert fald ikke længere, og det får mig til at tænke på, at der godt nok er sket mange ting i min branche, fra jeg startede og til i dag.

Dengang jeg fik mit første par sikkerhedssko, var jeg som sagt en ung knægt, der lige havde fået sit første rigtige job. Dengang var sikkerhedssko utroligt tunge og meget kiksede. Faktisk var de kendt for at være noget, man helst ville undgå at have på, selvom det jo var for ens eget bedste, men når jeg sammenligner mit første par sikkerhedssko med dem, jeg ejer i dag, så kan jeg virkelig se, hvor meget der faktisk er sket i den branche.

I dag er det svært at kende forskel på sikkerhedssko og helt almindelige kondisko – i hvert fald med det blotte øje. Et par sikkerhedssko i dag er nemlig meget moderne at se på, og så er de også overraskende lette, hvilket har gjort hverdagen meget lettere for mange af os.

Derudover er der også blevet brugt forskellige slags teknologier i fremstillingsprocessen, der medvirker til at vores fødder ikke bliver helt ødelagte af at have sikkerhedsskoene på, hvilket jo er ret smart.

Nå men jeg tager mine sikkerhedssko på et par uger endnu, og så er det snart slut med det.

Et par af de nye smarte sikkerhedssko:

sikkerhedssko