Link

Bilen med tusindvis af minder skulle skrottes

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Så blev min fars gamle bil skrottet…

Jeg har en hel masse dejlige minder fra, da jeg var barn. Og mange er af dem stammer fra de mange forskellige bilferier, som jeg var på min far. Der blev hvert eneste år kørt tusindvis af kilometer, ja, landevejene og de tyske Autobahner blev ganske enkelt kørt tynde. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi var afsted i den lille, gamle og ikke mindst klassiske Volkswagen Beetle årgang 1962. Farven derpå var dog knap så charmerende, en halv kedelig turkis farve, der ikke ligefrem tiltrak tøserne rundt omkring i Europa. Men der er ingen, der kan tage charmen fra en lille Beetle uanset, hvilken farve den måtte have! Min far og jeg havde dog stor glæde af den, og jeg husker tydeligt, da jeg som dreng brugte tonsvis af tid sammen med min far på at klargøre og vedligeholde den.

En af de bedste ferier vi var på med Beetlen var, da vi tog hele 1.400 kilometer sydpå til Gardasøen i Italien. Det var en af de første ferier, som vi tog på efter, at vi havde fået Beetlen, og jeg kan tydeligt huske, hvordan vi overhælede den ene bil efter den anden i det lille grønne mirakel på den tyske Autobahne! Min kære far der desværre afgik ved døden i starten af året, elskede simpelthen den bil. Og det samme gjorde jeg.

Selv da min far gik på pension gjorde han sit for at holde bilen i form, men desværre var han så afkræftet de sidste 5 år af hans liv, hvorfor han ikke havde mulighed for at vedligeholde den kære Beetle. Det gik desværre tydeligt ud over bilen, da den krævede rigtig meget pleje for ikke at ruste til sidst.

Jeg ville have elsket at beholde Beetlen, hvis den stadig havde været i god stand, og ikke var så tidskrævende i form af vedligeholdelse. Det havde været skide sjovt at køre rundt på de københavnske veje og set hvordan, at folk havde kigget efter den charmerende lille bil.

Men det var desværre ikke tilfældet, og jeg var derfor nødt til at skille mig af med bilen. Jeg kendte umiddelbart ikke lige til nogle steder, hvor jeg kunne gøre dette, hvorfor jeg gav mig til at søge lidt på nettet. Jeg fandt hurtigt et sted, som så godt ud, og hvor jeg kunne skrotte min bil.

Jeg havde frygtet, at jeg nærmest skulle betale dyre domme for at komme af med den. Men det var slet ikke tilfældet. Tværtimod faktisk! Jeg fik en rigtig god pris for den. Det var dog lidt sørgmodigt at se den lille bil blive kørt væk. Den blev jo forbundet med en masse gode minder, og så mindede det mig jo også om, at min kære far lige er gået bort.

Det skal lige siges, at bilen på billedet ikke er den bil, som jeg har skrevet om.